Mens resten af kulturlivet sukker dybt over ikke at være kommet med i første genåbning – og sandsynligvis heller ikke kommer med i den anden eller tredje – så røg gallerierne gennem nåleøjet. De handler med kunst og er derfor klassificeret som butikker. En mild eufori var også til at spore hos de kunstnere, gallerister og besøgende, jeg løb ind i på årets første gallerirunde.

Døren havde ikke stået stille den eftermiddag, hvor jeg kiggede ind hos Galleri Susanne Ottesen. Efter den lange tid i boblen er udstillingen med Bjørn Nørgaard et godt sted at starte, fordi den følger tilblivelsen af et kunstnerisk sprog, specifikt Nørgaards aktioner. Det er en af disse retrospektive semi-museale udstillinger, som det seneste årti er blevet hyppigere på de tunge gallerier i kunstmetropoler som New York og London, og som Ottesen også har vist en håndfuld af.