Pengemaskiner. Det er sværere end nogensinde at få de bedste sværvægtere til at mødes i ringen.

Giganternes genkomst

Historien var nærmest skrevet på forhånd, da den forsvarende verdensmester i sværvægtsboksning, briten Anthony Joshua, tørnede sammen med mexicanske Andy Ruiz Jr. i Madison Square Garden den 1. juni. Joshua, den guldvindende olympier fra 2012-legene i London, skulle forsvare sine bælter (WBA, WBO og IBF) og tilføje endnu en triumf til sit noget nær perfekte generalieblad: 22 sejre, 21 af dem på knockout. En formssag lød det fra talrige iagttagere. Ruiz var med sit drengede ansigt og sin flommede statur antitesen til Joshua. Skåret som en græsk gud og med en ærefrygtindgydende myndighed over sig. Der var lagt op til en kroning i boksningens hellige haller.

Sådan så det da også ud, da Joshua tidligt i tredje omgang sendte den trinde mexicaner i gulvet for første gang i hans karriere. Et hook fra venstre, og Ruiz sad forfjamsket tilbage på kanvassen. Der var tilfredse kenderminer at spore blandt boksekommentatorerne på arenaens forreste stolerækker. Ruiz var dog klar til at straffe britens hovmod. Med en febrilsk arrighed gik han til modangreb med en serie voldsomme slag. Særligt et venstrehook, der landede bag Joshuas øre, fik benene til at svigte ham. Joshua var i gulvet. Et par minutter senere gentog scenen sig. I syvende runde svigtede benene så atter Joshua to gange, og dommeren valgte at vinke kampen af. Historiens første mexicanske verdensmester i sværvægtsboksning havde rystet vægtklassen. Det mest chokerende nederlag, siden Buster Douglas slog den urørlige Mike Tyson i 1990, lød det.

tmmo
Læser til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Skriver især om politik og samfund.