Forpligtelser. Snedkernes Efterårsudstilling fylder 40 i år og fejrer jubilæet med en fin udstilling, der dog ikke helt er trukket i festtøjet.

Gedigen rund fødselsdag

Når man fylder rundt, er det kutyme at holde en fest. Ofte en større en for at fejre bedriften og måske gøre status. Snedkernes Efterårsudstillings (SE) 2021-tema lægger op til løjer med titlen Tid, Takt & Tone, men takterne svinger snarere i det lavereliggende terræn end op på de høje nagler.

Jeg synes, at SE er et dybt meningsfuldt projekt og en fundamental fordel for udøvere, branche og forbrugere. Derfor havde jeg drømt om, at årets udstilling talte med store bogstaver. Årets udstilling er potent. Spørgsmålet er, om den forløser sit potentiale nok? Er kraftfuld nok? Insisterende nok? For talent forpligter, og foreningens medlemmer af arkitekter, designere og producenter udgøres af Danmarks ubestridte elite, og netop derfor bør man sætte barren højt – og måske ekstra højt, når man runder de 40.

Andre læser også