Fuglesko og fototeater

Jeg har i mange år holdt et vågent øje på feministiske avantgarde­kunstnere fra 1970erne, som anvender fotografi, der dengang var billigt, tilgængeligt, blev regnet for lidt primitivt, amatøristisk-hverdagsligt og samtidig kunsthistorisk utynget, og af alle disse grunde lige til at gå til i forsøget på at finde frem til noget nyt. Men jeg har – med skam at melde – aldrig før hørt om den østrigske kunstner Birgit Jürgenssen (1949-2003), som Louisiana lige nu udstiller.

Det er i sig selv værd at kippe med flaget over, altså at et stort kunst­museum for moderne kunst – som skal tale til det brede publikum, der skæpper i billet­salget – tager opgaven på sig at introducere en ret ukendt østrigsk kunstner, der arbejdede forholdsvis uspektakulært og i øvrigt er død for længe siden. Og når det så sker, samtidig med at museet viser en stor Pipilotti Rist-udstilling og en anden lidt glemt politisk feminist fra 1970erne, nemlig Dea Trier Mørch, jamen så bliver man altså både glad, beriget, oplyst og får lyst til – omsider – at kippe lidt med feminist­flaget til Louisianas ros.