Paris er forunderlig tyst. Knap var caféer og butikker begyndt at genåbne efter coronakrisens paralyse, før en skramlen af metalskodder, der trækkes ned, annoncerede feriemåneden augusts lukninger. Byens normale billarm er forstummet. Hjemme hos os på Avenue de Saxe overdøves klosterkirkens sprøde klokke nu mest af duernes kurren.

Heldigvis er der stadig liv i Ministères, vores uundværlige Tabac på hjørnet af Avenue de Ségur, hvor vi vanligt indtager vores formiddags-macchiato. Markedet torsdag og lørdag er ligeledes genopstået efter pesten, men der er langt mellem boderne, som alle er omviklet af plastic med et lille hul til kassen. Tomatproducentens brune papirsposer indeholdt faste, små bourgognefarvede kirsebærtomater, hvis berusende duft vi først kunne inhalere, da de obligatoriske masker blev pillet af mund og næse hjemme i køkkenet.