Anmeldelse. I Tjajkovskijs længselsbårne opera Eugen Onegin får sammenstimlede genfærd vederkvægende musik.
Fra det gamle Rusland
Tjajkovskij var for beskeden til at kalde sit mesterværk Eugen Onegin en opera og valgte betegnelsen »lyriske scener«. Den er da også over al måde træffende. Med smittende verve udmaler komponisten landlivet og bylivet i det gamle Rusland. På afstand af Napoleonskrigene blomstrer livsglæden op, men alle er spundet ind i den feudale verdens nådesløse kokoner, hvor musikken lever i sin udødelighed, og de levende er adrætte genfærd.
Eugen Onegin, både heftigt og forfinet sunget af barytonen Jens Søndergaard, har været ilde tilpas under den unge Tatjanas fest, efter han har reageret koldt på det kærlighedsbrev, som hun sendte ham. Nu afreagerer han ved at lægge an på sin bedste ven, digteren Lenskijs, kæreste.
Del: