Min bedste ven siger, at det er et godt tegn, når man føler sig overvældet af alt det, man gerne vil se, høre og læse. Så er man ikke nedtrykt, verden er ægte interessant, og podcasten You’re Wrong About har fået mig til at tænke, at han virkelig har ret.

You’re Wrong About er en podcast om kulturhistorie, og den er det modsatte af nedtur. Værterne Michael Hobbes og Sarah Marshall er begge journalister i 30erne, og ifølge beskrivelsen i podcastens bio er de begge »besatte af fortiden«.