Aflyst. En koncert i Flensborg med rockbandet Frei.Wild blev aflyst efter protester fra borgere og byens overborgmester. Gruppen er dog ikke en ekstrem i forhold til tysk populærmusik, der generelt er rykket mod højre, mener ekspert. I denne uge fik sagen et juridisk efterspil.
Farligere end politikerne tillader
For det fire mand store rockband Frei.Wild fra Sydtyrol er orkanens øje blevet et andet hjem. Kontroverserne har hobet sig op over årene for orkesteret, der beskyldes for at have nære forbindelser til det ekstreme højre. Alligevel tilføjer den verserende disput om bandets aflyste koncert i Flensborg et nyt lavpunkt til deres endog meget lange generalieblad.
Koncerten skulle efter planen have fundet sted den 20. april. Den dag ville Hitler være fyldt 130 år. Det blev for meget for en række organisationer, der startede en underskriftindsamling mod bandets optræden. Knap 1.300 tyskere har skrevet under indtil videre. I mellemtiden blev koncerten af tekniske årsager rykket fra klubben Roxy Concerts med plads til 500 mennesker til byens kommunalt ejede sportslige og kulturelle flagskib Flens-Arena med den tidobbelte kapacitet. Ikke ligefrem en formildende omstændighed for koret af oprørte, hvis klagesang kort efter nåede rådhuset. Byens overborgmester, Simone Lange, fandt hurtigt melodien:
Del: