Dynamit. Spillet har været fygende, og målene mange i et EM, der har lignet en fælleseuropæisk udfrielse. Turneringen går ind i den afsluttende fase – og Danmark er med.
Eufori
MÜNCHEN – Før mandagens to ottendedelsfinaler havde intet hold i EMs historie klaret at udligne en føring på mere end et mål i de sidste ti minutter af en kamp. Det faktum havde hverken Kroatien eller Schweiz tilsyneladende læst op på. I stedet præsterede kroaterne et vildt comeback fra 1-3 til 3-3 mod Spanien i København, mens schweizerne nogle timer senere i Bukarest gentog bedriften mod Frankrigs verdensmestre. Schweiz endte med at vinde efter straffesparkskonkurrence, mens Kroatien tabte 3-5 i den forlængede spilletid.
Aftenen står som en af de største i europamesterskabernes historie og det fineste eksempel på denne turnerings fortravlede ånd. Forud for weekendens kvartfinaler, hvor det danske landshold skal en tur til Baku for at møde Tjekkiet, ligger det fast, at de mest initiativrige hold er blevet belønnet, mens de magelige eller frygtsomme er blevet sendt hjem.
Del: