For nogle år siden sad jeg i et tog og læste Etty Hillesums samlede breve og dagbøger. Det var i slutningen af april, togvognen var fuld, og luften var indelukket. Jeg måtte anstrenge mig for at læse fokuseret. Pludselig syntes jeg at høre Ettys navn i samtalebruset. Jeg måtte naturligvis have hørt forkert. Hvor alle kender til teenageren Anne Frank, er det kun de færreste, der har hørt om den hollandske jødinde Etty Hillesum og hendes efterladte optegnelser fra nazisternes besættelse af Holland. Men så hører jeg hendes navn blive nævnt igen, straks efterfulgt af »Auschwitz«.

Et sted på strækningen mellem Åskebro og Västerås finder en samtale sted om denne unge kvinde, som blev myrdet i 1943. Jeg ser mig omkring. Nogle mænd taler engelsk. Med min tunge bog i favnen trænger jeg mig frem gennem gangen og standser ved deres bord. Så fremviser jeg bogens omslag, som prydes af et sort-hvidt fotografi af Etty Hillesum – hun møder betragteren med et udforskende, alvorsfuldt blik og en cigaret mellem fingrene – og spørger: »Is this who you are talking about?« De lader bogen gå rundt mellem sig. En af mændene betragter fotografiet med rynket pande. »Is this Etty?« Jeg nikker. »A seeker,« fortsætter han og ryster på hovedet, »who smokes?«