Erling Jepsens forfatterskab er karakteriseret ved en galgenmørk humor, der ligger i bunden af alle hans sønderjysk baserede fiktioner. Den var bevaret i Peter Schønau Fogs filmudgave af Kunsten at græde i kor (2006) og i Henrik Ruben Genz’ kongeniale versioner af Frygtelig lykkelig (2008) og Undskyld jeg forstyrrer (2012). Men i Erna i krig er den lagt væk og erstattet med noget mere traditionelt.

I 1918 er de krigsførende stormagter ved at løbe tør for soldater. Derfor bliver også grænselandets danske mænd indkaldt til den tyske hær. Det gælder modne kræfter som landbetjent Meier (Ulrich Thomsen), der får titel af Feldwebel og gør hoserne lidt mere grønne hos Erna Jensen (Trine Dyrholm), som han har haft et godt øje til, siden han blev enkemand. Det gælder især store drenge som Ernas søn, Kalle (Sylvester Byder), der har været fritagen. Kalle er en mild ung mand, der – som Jepsens romanforlæg udtrykker det – »ikke har mange kopper i skabet«. Han er egentlig et hittebarn. I en fortid, som hun nødigt ripper op i, var Erna englemagerske. Hun tog livet af fravalgte børn mod betaling. Men hun kunne ikke drukne Kalle. Som hun ser det, var hans livskraft stærkere end Gud. Erna har svoret at passe på drengen. På den måde ender hun ved fronten i Flandern, hvor Europa er ved at gå under.