Den europæiske herrefodbold har i et kvart århundrede brystet sig af sin grænseløse frihed. Med Bosman-dommen i 1995, der blandt andet forbød forskelsbehandling på baggrund af nationalitet, kunne professionelle spillere bevæge sig frit inden for EU. En dansk klub kunne herefter i princippet spille med 11 udlændinge.

Dertil kom, at en spiller efter kontraktudløb havde status af såkaldt fri agent på markedet. Han kunne skifte klub, uden at den tidligere arbejdsgiver skulle kompenseres. Liberaliseringen satte fodbolden fri, også mentalt. Klubberne begyndte at rekruttere fra hele verden. Kort efter årtusindeskiftet hed Superligaens profiler pludselig Sibusiso Zuma, Andrew Tempo, Mwape Miti, Abdul Sule og Mohamed Zidan.