Få danske musikere besidder samme ambitionsniveau som den 31-årige sang- og ordkunstner Bisse. For ikke at tale om en produktivitet uden lige. Siden albumdebuten i 2015 er det blevet til i alt ni lp’er, hvoriblandt den nyeste, Tanmaurk, endnu en gang hæver barren. Det skyldes ikke kun samarbejdet med Copenhagen Phil (»Hele Sjællands symfoniorkester«, som der står på hjemmesiden), selvom det den ondelynemig ikke skader sagen. I både anslag og tilgang er der ingen herhjemme, der går til sagen eller kunsten, om man vil, som denne Bisse med det borgerlige navn Thorbjørn Radisch Bredkjær.

Som led i lanceringen af nærværende album udsendtes således for et par uger siden singlen Grand Danois. »Et næsten ti minutter langt symfonisk epos i fem dele om Danmark og den store danske hund,« som det hed i presse­meddelelsen. Tag den, P3! Han er ikke ked af det, som man siger, og ikke siden den unge Martin Hall har en kunstner besiddet så meget selvfølelse – eller haft så meget talent at have det i. Bisse er ekstraordinært ekstravagant, og så har vi slet ikke været inde på hans opulente scenepræsentation, for live trykker han den af, så man tror, det er løgn.