#MeToo. Når så mange i mediebranchen stadig kan berette om sexchikane og overgreb, er det tegn på, at der er noget galt med den grundlæggende kultur. Spørgsmålet er, hvad man kan gøre for at ændre på det.
En rådden mediekultur
Når #MeToo-skandaler igen præger det danske medielandskab, burde ingen i virkeligheden blive overrasket. Dansk Journalistforbund præsenterede så sent som i 2018 en medlemsundersøgelse af omfanget og karakteren af seksuelle krænkelser i medie- og kommunikationsbranchen. Og resultatet var rystende: 10,6 procent af medlemmerne svarede, at de var blevet seksuelt krænket inden for de seneste ti år. Alene i løbet af det seneste år var der tale om 4,7 procent. Ofrene for den krænkende adfærd var især yngre kvinder – fortrinsvis studentermedhjælpere, praktikanter og freelancere med løs tilknytning til deres arbejdsplads.
Forskellige initiativer blev søsat med henblik på at forebygge overgreb og hjælpe den mest udsatte medlemsgruppe; blandt andet ved at opfordre til en whistleblowerordning på arbejdspladserne samt bremse en udbredt tavshedskultur, så ingen i branchen skulle »gå på arbejde med frygten for en dag at kunne sige #MeToo«, som det lød fra Dansk Journalistforbund.
Del: