Global bold. Dygtige europæere og afrikanere er ved at forandre amerikansk basket. Men spiller NBA hasard med arven, eller er tidens internationalisering snarere et udtryk for »sand amerikanisme«?
En hel verden under kurven
Det er nemt at affærdige amerikanernes kollaps ved sidste sommers basket-VM i Kina: Spillertruppen var uerfaren. Ud over Kemba Walker og Khris Middleton var profilerne svære at få øje på. Verdensmesterskabets placering i et ikke-OL-år gjorde turneringen uinteressant for de største, og holdets managing director, Jerry Colangelo, brugte mere tid på at tale om de spillere, som ikke var med, end dem, der faktisk befandt sig i Kina.
Ingen vil betvivle, at stjerner som Anthony Davis, James Harden, Kevin Love, LeBron James og Kevin Durant kunne have vundet guld. Og alligevel er det for bekvemt at betegne forskrækkelsen mod Tyrkiet, kvartfinale-exitten mod Frankrig og nederlaget til Serbien som en lapsus.
Del: