Anmeldelse. Samtidssatiren NamaStay er ude af balance.
En forløjet solhilsen
Under pandemien i 2020 henvendte HBO sig til tv-veteranen Mike White og spurgte, om han ikke nok ville lave en tv-serie. Hurtigt. Alle seerne sad jo derhjemme og kukkelurede foran skærmen, imens de store produktioner var sat på pause. Det ville White, og det resulterede i det, der skulle blive en af det følgende års største tv-succeser, The White Lotus. En stedsspecifik produktion, hvor en mindre gruppe mennesker mødte hinanden på et resort på Hawaii, for på den måde kunne alle skuespillerne være i coronaboble med hinanden, som det hed dengang.
I interviews har White på kuriøs vis forklaret, hvordan han brugte sine erfaringer fra at have deltaget i Survivor, altså det amerikanske svar på Robinson Ekspeditionen, som inspiration til de hurtigt skiftende alliancer, romancer og magtforhold i gruppen, og resultatet var et livgivende eksempel på, hvordan benspænd avler nyskabelse. Resortturismen blev udstillet som pervers, ydmygende og racistisk, imens gæsterne interagerede med hinanden på skift i denne meget – og for mit vedkommende også for – selvbevidste trykkogerfarce.
Del: