En æra uden nuancer

Sidste vinter, få uger før pandemien lagde New Yorks restauranter øde, spiste Ayad Akhtar frokost på en ramenbar på det velhavende Upper West Side og faldt i snak med sidemanden. Som så ofte på de breddegrader handlede det om værdipapirer. Akhtar havde for nylig skrevet et teaterstykke om højforrentede obligationer. Sidemanden havde netop opkøbt en skyskraber til en arabisk oliestats ejendoms­portefølje.

»Verden er opdelt i to slags mennesker,« sagde sidemanden, »Og det er ikke de rige og de fattige. Det er dem, der har forstand på gæld, og dem, der ikke har. Hvis du har forstand på gæld, så ved du, hvordan man håndterer fremtiden. Og hvis ikke, ja, så får det ubehagelige konsekvenser for dig.«