Det er svært at overvurdere musikkens betydning for et af det seneste årtis mest uimodståelige tv-fænomener, restaurantdramaet The Bear. Særligt guitarrock og allermest centralt Georgia-bandet R.E.M., hvor forsanger Michael Stipes hæse klang og de indie-eksistentialistiske tekster emmer af tyndslidte cowboybukser og en lige så tyndslidt mandesjæl. Og på den måde blev 1994-rockballaden »Strange Currencies« og den mere afdæmpede »Half a World Away« fra 1991 begge til en slags følelsesmæssige holdepunkter i portrættet af vores hovedperson, Carmen Berzatto, den fedthårede og Noma-uddannede knudemandskok, der i første sæson vendte hjem til Chicago for at drive sin afdøde storebrors sandwichrestaurant.

Af samme årsag er det værd at lægge mærke til, at lydsiden i den nye femte sæson – som jeg straks skal sige, at jeg brød mig godt om – i stedet er præget af en meget markant pulserende 90er-elektronisk synthesizerlyd, hvilket understøtter et overraskende genreskifte, hvor man tydeligvis har ladet sig inspirere af en række markante såkaldte kupthrillere – blandt andet Heat og i særdeleshed Ocean's Eleven.