Sagen kort: For mange er Sveriges bandeproblemer et mysterium. Den humanistiske supermagt, folkhemmet, udklækker børn, som er villige til at kaste en håndgranat eller slå nogen ihjel for en pengeoverførsel. David Sausdal, kriminolog på Lund universitet, taler tit om de socialøkonomiske forhold og integrationsmæssige problemer, der gør sig gældende i vores naboland. Men han har også en bredere diagnose. Noget kulturelt, som gennemsyrer alle lag i samfundet, og som han kalder »Drømmen om Dubai«.

– Hvorfor er der svenske børn, som vil begå mord for 100.000 kroner?