Hun bor nu i en ganske stille sidegade i hjertet af Berlin. Lindetræer. Travle cafeer. Regnbueflag. Solskin og døsig fred.

Det er hende selv, den 74-årige Sovjet-kronikør, som lukker os ind og byder velkommen. En ganske lille kvinde med et stærkt, melankolsk blik. Stilfærdigt og meget venligt viser hun os lidt rundt i den næsten umøblerede lejlighed, hvor hun tilbringer tilværelsen i eksil; hun, som ikke længere kan leve i tryghed hjemme i Belarus, hun, hvis hjem i Minsk sidste efterår blev belejret af regimets anonyme bøller.