Anmeldelse: Hjemfald. Meget kunst strander mellem håndværket og den intellektuelle overbygning. Det problem har Erik A. Frandsen aldrig haft.
Det indre rum
Det er vanskeligt, men næppe heller afgørende at bestemme, hvilke dimensioner der er mest dragende på Horsens Kunstmuseums aktuelle Erik A. Frandsen-udstilling Hjemfald: de otte overvældende kæmpemalerier, hver på fire gange fem meter, eller de ti mosaikker i cirka A3-størrelse, der næsten tager sig ud som pixelerede fotos?
I soloudstillingen indgår Frandsen i dialog med renæssancemaleren Albrecht Altdorfer (1480-1538), der tilhørte Donauskolen med dens ekspressive, poetiske landskabskunst, og hos hvem man finder en tilsvarende bevidst ophobning af symboler og motiver. Ikke mindst i mesterværker som Alexanderslaget (1529) og Susanna i badet (1526), hvis komplekse kompositioner ved første øjekast overvælder, men siden inviterer til at gå på opdagelse i værkets rummelighed.
Del:
