Min yngste datter begyndte i skole forleden. Ava er blevet seks år, og der har været stor raketfest i børnehaven, hvor skolegruppen blev fyret af med manér. Måske er de voksne lidt vemodige og vil strække øjeblikket, men børnene er videre for længst. Ava er i hvert fald. Hun så sig ikke over skulderen, da vi gik tilbage over broen sidste gang.

I vore dage er en skolestart ikke den omvæltning, som de ældste af os husker. For det første er forældrene inddraget i en grad, som var utænkelig før 1970. For det andet har skiftet karakter af indfasning. Man begynder ikke med rektors tale og højtidelig korsang efter ferien. Man starter langsomt op i SFO og lærer skolen at kende hen over sommeren.