Året rinder ud, kviksølvstanden siver, sårene væsker på det stressede kvæg. Høsten rådner, gården har fugtskader, elendigheden flyder i stride strømme.

Kun hosten er tør. Jens’ hoste. Hans tarme længes, så det kan høres gennem de stråforede vægge, men redder han familien en deleskål kålsuppe og en muggen humpel brød, har det været en god dag.