Jacob A. Riis er Danmarks mest betydningsfulde udvandrer. Han er fascinerende, fordi han startede på bunden, opnåede meget i sit liv og var dybt engageret i sociale spørgsmål. Han fik en enorm betydning i USA og et imponerende renommé som forkæmper for børn og fattiges levevilkår. Vi har hans barndomshjem, så selvfølgelig skal vi have et museum om ham,« forklarer direktør for Sydvestjyske Museer Flemming Just med største selvfølgelighed, imens vi går igennem Ribes gamle gader. Han har i seks år arbejdet med udviklingen af Jacob A. Riis Museum, og nu er der lys for enden af tunnelen. I denne weekend åbner museet officielt. Vi drejer ind på Sortebrødregade og stiler mod nr. 3, hvor Jacob Riis voksede op. Vi er omgivet af skæve, gamle, lave huse med bindingsværk og tegltag. En varmedis flimrer drillende over de toppede brosten og ligger som en tung dyne over byen. Just åbner en nymalet, gammel egetræsdør med sirlige udskæringer og leder os ind i det kølige og mørke Quedens Gaard, et bygningskompleks fra 1582.

Jacob A. Riis blev født i 1849 i Ribe. Som 21-årig emigrerede han til USA med kærligheds­sorger i bagagen. Efter nogle år som vagabond fik han hyre som politi­reporter, og bevæbnet med sit kamera og sin hjemmelavede blitz – bestående af en kemisk blanding, som han skød ud igennem sin pistol – drog han ind i slummen både dag og nat og dokumenterede de kummerlige levevilkår, som godt halvdelen af New Yorks befolkning levede under. Igennem avisartikler, sin landsdækkende foredragsvirksomhed med billedfremviser og senere bogen How the Other Half Lives viste han de chokerende billeder af familier, som levede i mørke kældre uden vinduer, forældreløse børn, som boede på gaden, og vagabonder, som brugte deres få penge på barer – for så havde de da tag over hovedet så længe. Aldrig før havde offentligheden set livet på bunden så klart og utilsløret. Jacob Riis satte billeder og ord på en håbløshed og uværdighed, som dominerede store dele af New Yorks befolkning. Og der blev lyttet til ham.