Revision. Clint Eastwood instruerer sig selv i Cry Macho. Filmen er endnu et bidrag til serien af afskedsarbejder.
Den gamle mand
Clint Eastwood (f. 1930) har snart sagt farvel i lang tid. Hvert tiende år har der været en film, som gjorde op med den blodige etos fra Eastwoods egne apokalyptiske westerns: High Plains Drifter (1973, da. En fremmed uden navn), The Outlaw Josey Wales (1976, da. Øje for øje) og Pale Rider (1985).
Revisionen begyndte i Unforgiven (1992, da. De nådesløse). Den pensionerede gunslinger William Munny blev kaldt tilbage mod sin vilje og brugte alle kneb. Filmen er én lang undsigelse af den heroiske western. Unforgiven modtog fire Oscars, herunder for bedste instruktion. Forvandlingen fra reaktionært hadeobjekt til amerikansk mester var fuldbragt.
Del: