Den blødgjorte virkelighed

De fleste ved i dag, at det, man i USA kalder professionel wrestling, faktisk ikke er en sport i traditionel forstand. De olieindsmurte atleter – mest berømte er nok Hulk Hogan, The Rock og Dave Bautista – spiller skuespil, og kampene er iscenesat. De gode kæmper imod de onde i en slags sæbeoperaficering af brydesporten.

Men de færreste ved måske, at den største amerikanske professionelle wrestlingliga, WWE, igennem de seneste 40 år har opslugt næsten samtlige mindre regionale forbund og nærmer sig monopol. Næsten. Der er stadig den konkurrerende liga AEW, og så er der ét regionalt forbund tilbage, OVW – Ohio Valley Wrestling, med base i delstaten Kentuckys mest folkerige by, Louisville. Det er dem, vi følger i den nye Netflix-dokumentarserie Wrestlers, hvis syv virkelig gode afsnit på samme tid emmer af en opvakt barnagtig fantasifuldhed og en slumrende patos som de små forladte minebyer i Kentucky. En postindustriel afart af underdog-fortællingen: Vi følger ikke en opkomling på vej frem, men derimod en slags dinosaurus, der burde have været udryddet for længst, men nægter – nægter – at give op.