Det kan gå helt galt, når en magthaver skal portrætteres. Tænk bare på det første officielle portræt af kong Charles, som Jonathan Yeo fik forvandlet til noget, der lignede fyldet i en rabarbertærte. Eller tænk på Jesús Herrera Martínez’ portræt af kronprinsesse Mary, som støvsugede hende for al personlighed og reducerede hende til en illustration i en ugebladsnovelle.

Men det kan også gå godt, og sådan forholder det sig med det første officielle kongeportræt af kong Frederik, der netop er blevet afsløret på Frederiksborg Slot.