Håbefulde som altid vil vi igen i år affyre vores fyrværkeri, den blege rest af fortidens magiske midler mod troldtøjet og de underjordiske, som truer det nyfødte år. Ikke at det hjælper; de seneste århundreder har vi selv villigt inviteret alle monstrene ind i vores stuer og gjort dem til en uundværlig del af populærkulturen. Alt, hvad man tidligere forsøgte at beskytte sig imod af hekse, varulve, dæmoner og vampyrer, er i dag blevet hverdagsagtige og velkendte figurer. Det vrimler med dem i film og tv-serier, og på skærmen bliver de mindre og mindre monstrøse og mere og mere til fascinerende fremmede arter, som vi måske endda kan lære at leve sammen med.

For tiden kan man for eksempel opleve arternes komplicerede sameksistens i Netflix-serien A Discovery of Witches, hvor vampyrer, hekse og dæmoner kæmper om at beherske gamle magiske skrifter og metoder, med Oxford og Venedig som labre kulisser. Inden for den overnaturlige multikultur træder vampyrerne typisk frem som de noble og arrogante aristokrater, og det er da også vampyren, som har levet længst sammen med os som populærkulturel fantasi og fascinationsobjekt.