Første gang jeg så et marsvin, stod jeg i waders i Hjelm Bugt på Møn og fiskede. Det var en vindstille og grå dag i juni. Ikke de bedste forhold, og jeg spejdede intenst efter fisk i overfladen, men forgæves. Dagen var næsten gået, da jeg pludselig skimtede en mørk skygge 50-60 meter fra mig. Efter en hel dag ved vandet kan sanserne bedrage, og først slog jeg det hen som en krusning i vandoverfladen, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at stirre i samme retning. Kort efter steg ryggen af en hval, graciøst og ganske langsomt, op over vandspejlet. Selvom skyerne lå tungt, spillede lyset i dyret, der gled gennem vandet. Vandperlerne, som diamanter mod den oliesorte og glatte ryg. Over de næste ti minutter svømmede den roligt på tværs af bugten og tog luft ind med et halvt minuts mellemrum. Det var smukt og meditativt roligt.

Den lille hval åbnede en port til min barndom, hvor jeg var dybt optaget af vores pattedyrfæller i havet. Mit yndlingsdyr var delfinen, og på mit barndomsværelse hang en halvanden meter bred plakat med et billede af en kaskelothale, som var taget i det øjeblik, hvor dyret dykkede mod dybet. Utallige gange besøgte jeg Zoologisk Museum, hvor jeg stirrede på de gigantiske skeletter i den store Oceansal på sjette etage. Jeg huskede, hvordan jeg fik læst Samson & Sally højt, senere Kaskelotternes sang, før jeg som voksen selv kastede mig over Melvilles gigantiske, geniale og temmelig komplicerede mastodont Moby Dick. Gennem årene havde jeg oparbejdet en del viden om hvaler. Tidligt kendte jeg til forskellen på barde- og tandhvaler, flere arters parringsmønstre og jagtmetoder, spækhuggernes samarbejde gennem sonaregenskaber og til de vældige kampe mellem kaskelotter og kæmpeblæksprutter. Jeg vidste, at nogle hvaler oplever komplicerede følelser som sorg, men dog også, at vi ikke ved meget om, hvordan hvalerne lever deres liv og derfor ofte gætter. Men min viden om marsvinet var nærmest ikkeeksisterende. Og som jeg så den lille hval i Hjelm Bugt, ærgrede jeg mig over, at den var mig totalt fremmed, når jeg helt åbenlyst havde et følelsesmæssigt bånd til marsvinet.