Kollektivt. Ti år efter at Occupy Wall Street chokerede verden, er den amerikanske venstrefløj igen i krise. Mikkel Rosengaard sad med i Occupys maskinrum – med Laurie Anderson, folkemikrofon og Lou Reed på metadon – og spørger: Hvad har vi lært af bevægelsens fejltagelser?
Arven fra Occupy
For ti år siden dette efterår slog aktivister lejr midt i Manhattans finansdistrikt. De red på en bølge af vrede over ulighed, arbejdsløshed og finanselitens magtfuldkommenhed og på få uger spredte Occupy sig fra New York til 900 byer over hele verden. En ny bevægelse var født.
Den utopiske teltlejr mellem de blanke glastårne overlevede kun 59 dage. Så rykkede politiet ind. Journalister blev ulovligt arresteret. Teltene blev ryddet bort af gadefejere og en eskadron af skraldevogne. New Yorks milliardærborgmester, Michael Bloomberg, verdens 20. rigeste mand, forklarede, at rydningen ikke var hans værk – parken skulle jo gøres rent. Og før Occupy Wall Street havde opnået noget som helst, var bevægelsen død, begravet af interne stridigheder og kaotisk ledelse.
Del:
