Tik-tak. Elias Rønnenfelt er blevet ramt af en kreativ storm. Kan han nå at få det hele med?
Arbejdsmand

Foto: David Vintiner
Elias Rønnenfelt har lagt sig ned midt på scenen i Store Vega. Helt slap – som Woody i Toy Story. Foran den hvide stortromme dingler hans sorte støvler, optegnet af spotlyset. Han har en mørk jakke ud over en ternet skjorte og sorte jeans.
Der er tre timer til, at han skal på scenen med sit band Iceage. Men lige nu virker han smadret. For to dage siden landede han fra USA, hvor han har turneret rundt med sit seneste soloalbum – hans andet inden for bare et år. På grund af turneen har han ikke haft meget tid til at få øvet de nye sange igennem med resten af bandet.
Del:

