Der er ikke mange vinduer i krimiserien Mindhunter, hvis anden sæson netop har haft premiere. Det meste af tiden befinder vi os i lysstofrørsoplyste kælderlokaler, og når vi fra tid til anden er over jordoverfladen, er gardinerne trukket for.

Første sæson var svær for mig at komme igennem. Måske var det på grund af mørket, både det konkrete og det i overført betydning. Dertil kom, at jeg ikke kunne snuppe hovedpersonen, den på en gang overtændte og kedelige FBI-agent Holden Ford, der sammen med sin makker Tench og psykologen Wendy eksperimenterede med en adfærdspsykologisk tilgang til mordefterforskning. Det vil sige, at de på bedste Ondskabens øjne-manér interviewede fængslede seriemordere (et begreb, der er helt nyt i første sæson, der foregår i slutningen af halvfjerdserne) for bedre at kunne gennemskue andre seriemorderes mønstre.