Fodspor. I år er det 130-året for P.S. og Marie Krøyers bryllupsrejse til Amalfi, 1890. Billedkunstneren Martin Bigum er taget på en kunstnerisk detektivrejse i de to skagensmaleres fodspor for at opstøve deres motiver.
Amalfi genbesøgt
I juni 2019 fik jeg af Videnskabsministeriet tildelt et ophold på refugiet San Cataldo, et nonnekloster fra 1200-tallet, i byen Scala, over for Ravello, på Amalfikysten. Visionært stiftet af danskeren Wiinstedt i 1909. Jeg er der for at færdigredigere min debutroman og male i nye retninger.
Hver stipendiat har sin egen nonnecelle, jeg har både en celle til at skrive i og et stort atelier, så jeg kan male.
Del: