Møllers have. Allergikere har fået forlænget sæsonen med snue og røde øjne.

Allergi i haven

Omkring en femtedel af befolkningen lider af og under en form for allergi eller overfølsomhed. Det kan være i forhold til eksempelvis bestemte fødevarer, husdyr, nikkel, kemikalier, støvmider, parfume og ikke mindst pollen (blomsterstøv) og andet fra planteverdenen. Dertil kommer den til dels overlappende kvarte million, der af forskellige årsager plages af astma. Det klassiske udslag af allergi, kaldt høfeber, forvoldes først og fremmest af pollen fra især græsser og træslægter som birk, el, elm, hassel og platan.

Klimaændringerne har medvirket til, at pollensæsonen begynder tidligere – ofte allerede i januar – og slutter senere end for få årtier siden. Uanset om man selv eller familien har konstateret allergi eller ej, er der god grund til at være opmærksom på problemet og så vidt muligt begrænse mængden og omfanget af potentielle genevoldere. Ikke mindst i haven. 

skovnat
(f. 1957) er forstkandidat fra 1983. Han er deltidsansat på GEUS, hvor han bl.a. arbejder med naturskovsdynamik, vegetationshistorie, biodiversitet og naturbeskyttelse. Desuden selvstændig konsulent med rådgivning, formidling og naturforvaltning (bl.a. på Rungstedlund) som hovedopgaver. Han har været redaktør på skovbindet i ’Naturen i Danmark’ og er forfatter og medforfatter til bøger om træer og buske, Danmarks skove, insekter, Grønland, snapseurter m.v. Han har skrevet fast om have og natur samt lejlighedsvist om bl.a. træer, skov, sten og Østgrønland på Weekendavisen siden 2004.