Vikinger under lup

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev Under lup. Læs mere og tilmeld Dem her.

Under udgravningen til et hospital i det sydlige Spanien stødte arkæologer forleden på en mærkelig knoglestump. Den lignede i form og størrelse ikke noget dyr, der hørte til i Spanien. Undersøgelser af knoglen viste senere, at den kom fra en elefant – og da den blev fundet sammen med en række krigsgenstande, konkluderede arkæologerne, at det måtte være det første fysiske bevis på krigselefanter i Europa.

Vores syn på fortiden kan sammenlignes med videnskabelige teorier; de er konstant til debat, og det, der er en vedtaget sandhed et år, kan blive modbevist det næste. Jo længere tilbage i tiden, des større usikkerhed. Det gælder ikke mindst for en af de mest toneangivende perioder i dansk historie: vikingetiden. I årtier har én af fortællingerne om vikingerne været, at de invaderede Østeuropa, tog folk som trælle og i det hele taget var meget aggressive over for deres østlige naboer. Men den fortælling er måske for entydig.

1. Polsk adresse

I sommer besøgte jeg landsbyen Wolin i det nordlige Polen, hvor danske og polske arkæologer er i fuld gang med at udgrave en beboelsesplads, der kan have været hjemsted for danske vikinger. Der bliver gjort flere hundrede fund om dagen på pladsen, og mange af genstandene er dekoreret med mønstre, der ligner en blanding af skandinavisk og slavisk stil. Det tyder på, at vikingerne ikke kun angreb slaverne, men også handlede med dem. Derudover ligner resterne af de huse, der er fundet, mere danske end polske oldtidshjem.

Udgravningen er stadig i gang, og der er derfor ikke gjort nogen endelige konklusioner. Men Søren Sindbæk, professor i historisk arkæologi ved Aarhus Universitet, som jeg mødte ved udgravningsstedet, tror, at der boede vikinger i Wolin:

»Polen er geografisk tættere på Danmark end Norge, så hvorfor ikke?« sagde han.

Faktisk … argumenterer flere polske arkæologer for, at netop Wolin er stedet, hvor den legendariske vikingeborg Jomsborg lå. Jomsborg har muligvis været stedet, hvor Harald Blåtand døde.

2. Rige slavere

Mens det endnu er uklart, om vikingerne rent faktisk boede i Østeuropa, er vi til gengæld sikre på, at mange østeuropæere blev slavegjort af vikingerne, der tilfangetog folk i blandt andet Polen og solgte dem som trælle i vikingernes egne landsbyer. Men sidste år kunne min kollega Emil Beiter i en artikel berette om et nyt forskningsprojekt, der indikerer, at østeuropæerne var meget mere end blot trælle i Skandinavien.

Flere fund tyder nemlig på, at adskillige østeuropæere opnåede høj status hos vikingerne, herunder som ægtefæller og krigere. Selv Harald Blåtands kone og deres søns kone kom fra Østeuropa.

Faktisk … har nogle arkæologer en teori om, at det var en slavisk mand, der stod bag opførelsen af den kendte danske vikingeborg Trelleborg.

3. De tabte fortidsminder

Når historikere beskæftiger sig med en periode så langt tilbage i tiden, kan selv ét fund være skelsættende for, hvordan fortiden skildres. Netop derfor oplevede jeg bekymring blandt flere arkæologer, jeg talte med i november, om den grønne trepart, regeringen vedtog i 2024.

Det bliver den største omlægning af det danske landskab i 200 år, og flere arkæologer frygter, at vigtige fortidsminder kan gå tabt i processen med at genslynge åer og plante skove. Arkæologerne føler ikke, at regeringen har lyttet til dem eller involveret dem nok i processen med at beslutte, hvilke områder der skal omlægges.

»Arkæologer kender bedre end nogen andre den del af danmarkshistorien, der ligger i jorden. Vi kan pege på de fund, der er blevet gjort, men også vurdere sandsynligheden for, hvor der gemmer sig andre vigtige fortidsminder,« siger museumsinspektør på Vesthimmerlands Museum Sidsel Wåhlin, som især er bekymret for de nye vådområder, regeringen planlægger at lave ud af det, der nu er landbrugsjord. Hvad præcis den grønne trepart kommer til at betyde for danske fortidsminder, er endnu for tidligt at sige.

Faktisk … er arkæologernes største frygt ikke, at fund går tabt under selv omlægningsarbejdet, men at omlægningen betyder, at forholdene ændrer sig så meget i jorden, at det ødelægger ellers velbevarede fortidsminder.