I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Fækal mikrobiotatransplantation er en behandlingsmetode, hvor tarmbakterier overføres fra en rask donor til en patient med henblik på at genoprette beskadiget tarmflora. 

I Danmark er metoden gennem de sidste ti år blevet del af standardbehandlingen af patienter med kroniske infektioner i tarmen, og visse forskningsprojekter har vist, at behandling med tarmkulturer muligvis også kan have positiv effekt på blandt andet fibromyalgi og autisme.

Opløsninger med fækale bakterier klar til transplantation. Foto: Thierry Zoccolan, Scanpix
Opløsninger med fækale bakterier klar til transplantation. Foto: Thierry Zoccolan, Scanpix

Det, vi ved nu

Men ny forskning fra University of Chicago advarer nu mod udbredt brug af metoden og peger på, at fremmede tarmbakterier muligvis kan betyde langvarige, utilsigtede konsekvenser for modtageren. Forsøg på mus og humant væv viser, at de indsatte tarmbakterier ikke kun bosætter sig i den del af tyktarmen, hvor de plantes. De breder sig hurtigt til både tyndtarmen og andre dele af fordøjelsessystemet, hvor de kan opholde sig i månedsvis og tilpasse tarmmiljøet til deres egne behov. 

Modtag Weekendavisens videnskabelige nyhedsbrev

I nyhedsbrevet Under lup bruger vi forskningen som en skarp og nøgtern linse til at undersøge verden og vores plads i den.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen hver anden uge sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 15 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Tarmen består ikke af ét ensartet miljø; den har forskellige regioner med hver sit økosystem, siger studiets forfattere i tidsskriftet Cell. Når man transplanterer en ny flora, starter man som regel med at give en antibiotikakur, så den eksisterende flora viskes ud. Det giver de nye mikrober spillerum til at besætte hele tarmsystemet, hvilket kan resultere i nye tarmforstyrrelser i flere måneder og forårsage ændringer i modtagerens stofskifte, energibalance, adfærd og immunsystem.

Men …

Forskerne konkluderer ikke, at metoden bør opgives. I stedet anbefaler de, at man øger præcisionen i behandlingen ved hjælp af såkaldte omnimikrobielle overførsler, hvor man indsætter forskellige mikrobekulturer, der specifikt matcher de enkelte tarmsegmenter, der skal modtage dem.

Cell, 6. juni