Russisk agentvirksomhed. Spioner opererer i et skyggeland. Derfor blev danmarkshistoriens eneste kendte drab på en sovjetisk agent først opdaget seks år efter forbrydelsen.
Spiondrabet i kolonihavehuset
Krigens tåge. Sådan omtaler den tyske militærteoretiker von Clausewitz de uventede og uklare situationer, der præger en krigs slagmarker. Denne metafor kunne med lige så stor – om ikke større – ret bruges om spiontjenesternes gådefulde skyggekrig. Og denne skyggekrig ramte de danske retssale med fuld kraft i marts 1943, da man skulle behandle en af de mest omdiskuterede og bestialske drabssager i dansk mellemkrigstid. Anklageren, statsadvokat Haslund, skitserede under domsforhandlingerne sagen på følgende dramatiske facon:
»De Forklaringer, som i de forløbne Dage er afgivet her for Retten opruller Billedet af en af de uhyggeligste og modbydeligste Forbrydelser i dansk Kriminalhistorie. En Mand er forsvundet, overfaldet og holdt fangen i halvanden Døgn, myrdet og totalt udslettet, uden at Omgivelserne havde den mindste Anelse derom, og først 6 Aar senere kommer Forbrydelsen for Dagens Lys. Det har selvfølgelig kun kunnet lade sig gøre, fordi ingen savnede ofret; han var, ligesom Hovedgerningsmændene, en Mand, der opholdt sig hemmeligt og ukendt her i Landet og befattede sig med underjordisk politisk Virksomhed«.
Del:
