Rømers tøven

Aarhus’ berømte bysbarn Ole Rømer er bedst kendt for at have opdaget »lysets tøven« i 1676, altså det forhold, at lyset ikke udbreder sig øjeblikkeligt, men har en endelig hastighed. Opdagelsen vakte en del postyr i Rømers samtid, ikke mindst fordi der var betydelige økonomiske og geopolitiske interesser involveret. En mere præcis bestemmelse af lysets hastighed ville nemlig kunne give bedre navigation og kortlægning og dermed være til gavn for både handel og kolonisering. 

Rømers idé blev kommunikeret til det franske videnskabelige akademi den 22. november 1676 på baggrund af observationer af Jupiters inderste måne, Io. Det skete på et tidspunkt i historien, hvor »solkongen«, Ludvig 14., gennemførte store investeringer i astronomisk forskning for videnskabens og ikke mindst rigets skyld.

EN AF RØMERS OPPONENTER var den italienske astronom Giovanni Cassini. Han var ligesom Rømer ansat af den franske konge og siden 1671 leder af Paris’ nye observatorium. Her arbejdede en skare af videnskabsfolk inden for områder, der var strategisk vigtige for den franske enevælde. Observatoriet fungerede også som et samlingssted for akademiet og dets internationale kontakter.

Cassini var ikke overbevist om lysets tøven. Ved gentagne møder i akademiet fremførte han sin modstand mod Rømers idé. Cassini hæftede sig især ved, at lysets tøven ikke kunne bekræftes gennem observationer af andre af Jupiters måner. Ydermere havde den berømte filosof René Descartes, som dominerede den franske åndsverden i 1600-tallet, argumenteret for, at lyset må have en uendelig høj hastighed. Rømer trak sig helt fra debatten, da han forlod Frankrig i 1681 for at overtage posterne som direktør for Rundetaarn og professor i astronomi ved Københavns Universitet.

I DAG VIRKER DET mærkeligt, at Cassini endte med at være en arg modstander af ideen om lysets tøven, for i virkeligheden var det måske ham, og ikke Rømer, der først kom på den. Videnskabshistorikere har tidligere spekuleret over Cassinis rolle i opdagelsen, og den er blevet yderligere belyst af et dokument, som i 2000erne blev opdaget i Paris-observatoriets arkiv.

Af dokumentet fremgår det, at Cassini præsenterede ideen om lysets tøven til akademiet allerede den 22. august 1676, altså tre måneder før Rømer. Cassinis bidrag har ikke tidligere været kendt på grund af rod i akademiets arkiver for perioden juli-november 1676.

Cassini var således den første videnskabsmand til at begrunde ideen om lysets tøven med astronomiske observationer, men det var ikke nødvendigvis hans idé. Der var snarere tale om en fælles opdagelse. Cassini og Rømer arbejdede nemlig tæt sammen. De diskuterede med al sandsynlighed lysets tøven inden Cassinis fremlæggelse, også med andre forskere ved observatoriet. Under alle omstændigheder bør Cassini have del i æren for opdagelsen, uagtet hans senere modstand. I løbet af 1700-tallet blev ideen mere accepteret, og først i 1800-tallet kom der mere præcise målinger af lysets hastighed.

LANGTFRA ALLE astronomer accepterer, at Ole Rømer ikke skulle være ophavsmanden til ideen om lysets tøven. Suzanne Débarbat fra Paris-observatoriet har sået tvivl om dateringen af Cassinis fremlæggelse, og den danske astronom Claus Fabricius fra Universitat de Barcelona skriver i Journal of the History of Astronomy, at der er tale om anklager for videnskabelig uredelighed. Enten var det Rømer, der stjal Cassinis idé, eller også var Cassini skyldig i som forsker at fralægge sig ansvaret for sin egen idé. Men det giver ikke mening, skriver Fabricius, for hverken Rømer eller Cassini var »svindlere«.

I Aarhus tager man debatten med ophøjet sindsro. På Aarhus Katedralskole sidder der stadig en mindeplade for Ole Rømer med indskriften »Han maalte Lysets Tøven«, og pladen fik i 2010 følgeskab af neonkunstværket Lysets Tøven udført af kunstneren Astrid Gjesing. 

Mandag den 25. september indvies det restaurerede Ole Rømer-observatorium i anledning af Ole Rømers 379-års fødselsdag.