Kort nyt. Rumskrot falder hurtigere mod Jorden, når Solen er et bestemt sted i sin cyklus.
Raketrester i kredsløb
Atmosfæren umiddelbart omkring Jorden er blevet mere og mere tætpakket. I den del af det lave jordkredsløb, der ligger 400-2.000 kilometer over havets overflade, svæver både aktive satellitter og enorme mængder rumskrot. Her findes blandt andet satellitter, der overvåger og tager billeder af Jorden, og Elon Musks internet-satellitter Starlink, men også gamle raketdele og fragmenter fra tidligere rummissioner. Rumskrottet udgør en reel risiko for fremtidige opsendelser, fordi det er svært at rydde op, og selv små sammenstød kan udløse kædereaktioner. Indtil videre har forskere fokuseret på at holde øje med skraldet frem for at indsamle det.
Nu viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet Frontiers, at Solens aktivitet spiller en langt større rolle for rumskrot end hidtil antaget. Indiske forskere fra Vikram Sarabhai Space Centre har nemlig målt, at rumskrot falder hurtigere mod Jorden, når Solen er særligt aktiv. Solen gennemgår en cirka 11-årig cyklus med perioder af høj og lav aktivitet, målt blandt andet på antallet af solpletter. Når aktiviteten topper, udsender Solen mere stråling og energirige partikler.

Det opvarmer Jordens øvre atmosfære, så atmosfæren udvider sig. Det betyder, at atmosfæren i de højder, hvor satellitter og rumskrot befinder sig, bliver tættere, hvilket skaber mere luftmodstand, der bremser objekter og får dem til at miste højde hurtigere. Når skrottet falder mod Jorden, vil det brænde op, inden det rammer vores planet.
Forskerne analyserede 17 stykker rumskrot over en periode på 36 år og fandt et afgørende mønster; når Solen er cirka en tredjedel fra sit maksimale energiniveau, begynder skrottet at falde markant hurtigere.
Opdagelsen kan få stor betydning for fremtidens rumfart. Satellitter påvirkes nemlig på samme måde som rumskrot, og derfor kræver de flere justeringer under perioder med høj solaktivitet. Det betyder øget brændstofforbrug og giver dem potentielt kortere levetid. Med den nye viden kan man bygge satellitter bedre rustet til bestemte cyklusser hos Solen, planlægge opsendelser og mindske risikoen for, at satellitterne kolliderer med rumaffald.
Frontiers, 6. maj
