Punktvis permafrost

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

For cirka 21.000 år siden var den såkaldte Weichsel-istid på sit højeste, og Ishavet lå skjult under en kilometertyk isbræmme. Eller gjorde det? Ishavets frosne fortid har været diskuteret blandt forskere i årevis, men et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Science Advances, ser nu ud til at kunne aflive teorien om en gigantisk, dækkende isflage.

Det, vi ved nu

Som en del af det såkaldte European Research Council Synergy Grant-projekt Into the Blue har en gruppe forskere studeret sedimentkerner – dybe boringsprøver indsamlet fra havbunden i den centrale del af Nordsøen og Yermakplateauet nord for Svalbard. Her kan man aflæse kemiske fingeraftryk af fortidens alger, og da nogle af algerne kun trives i åbent vand, kan forskerne vurdere, om der har været adgang til lys og ilt i de pågældende tidsperioder. Og det viser sig, at der hele tiden har været alger.

Forskerne fra UiT Norges arktiske universitet har brugt disse nye oplysninger i en computersimulation af de arktiske forhold under istiden. Sandsynligvis har lunt vand fra Atlanterhavet hele tiden kunnet strømme ind ad den arktiske port, og det har skabt årstider, hvor dele af isen har været forhindret i at fryse helt til, siger forskerne.

Men ...

Ifølge forskerne lægger resultaterne op til en gentænkning af fortidens isdække og giver os et fingerpeg om, hvordan Arktis tidligere har klaret sig gennem ekstreme forhold. Det kan hjælpe os med at forstå, hvilke markører der er vigtige at holde øje med, når Arktis forandrer sig, i takt med at verden bliver varmere.

Science Advances, 4. juli