Kort nyt. Studier viser, at man bør bruge planteapps med visse forbehold. Særligt hvad angår giftige planter.
Planteappens præcision
En række apps til smartphones kan efter sigende identificere planter og skelne de spiselige fra de giftige. Men hvor præcise er de egentlig? Det har et nyt studie undersøgt. En gruppe biologer fra Irland har testet seks af de mest brugte apps: Google Lens, iNaturalist, LeafSnap, PlantNet, PlantSnap og Seek. Og ingen af dem er på nogen måde fejlfri, viser resultaterne.
Forskerne har anvendt appsene til at tage billeder af de samme 38 plantearter, der lever naturligt i Irland. Den bedste app, PlantNet, gættede rigtigt i 88 procent af tilfældene med blomster, skarpt efterfulgt af LeafSnap på andenpladsen. Google Lens og iNaturalist klarede sig også godt, mens PlantSnap og Seek endte i bunden af skalaen.
Del:


