Golazo! Steffen Borges The Philosophy of Football ligner det forgangne årtis vigtigste bog om verdensspillet. Her er mennesket et spillende dyr og fodboldkampen et iscenesat drama uden manuskript.
Mesterligt æggehovedstød
Guderne skal vide, at midaldrende, mandlige akademikere har en trang til at fabrikere halvbagte forsøg på at indfange fodboldens særlige natur. Som har de siddet hjemme i lænestolen og tænkt, at når nu spillet interesserer den halve verden, ja så burde jeg jo nok hellere grunde intellektuelt over det. Og det gør de så, men kun sjældent særligt fremragende.
I de senere år har prominente filosoffer, litterater, økonomer, psykologer og historikere som Laurent Dubois, Franklin Foer, Tamir Bar-On, Stefan Szymanski, Stephen Mumford, David Papineau, Jean-Philippe Toussaint, Stéphane Chomienne og Simon Critchley således med varierende held forsøgt sig i den genre, vi fint kunne kalde for æggehovedstød.
Del: