Massedød eller bare en masse død?

I Falsificeret udfordrer vi hver uge vedtagne sandheder, afliver forældet viden og ser på fusk og fejl i forskningens verden.

Det, vi troede, vi vidste

Biodiversiteten er under pres. I løbet af de seneste århundreder har naturen måttet sige farvel til hundredvis af arter, og denne afvikling er blevet døbt »Den sjette masseuddøen« og sammenlignet med de store masseudryddelser af arter, kloden tidligere har gennemlevet. Men ifølge en ny undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet PLOS Biology er der ikke grundlag for at tale om en masseuddøen i stil med dinosaurernes farvel.

Det, vi ved nu

Amerikanske evolutionsbiologer har gennemgået data for over 22.000 slægter af planter og dyr fra Den Internationale Naturfredningsunion, verdens største og mest vidtrækkende netværk for bevaring af miljø og mennesker. Forskerne har set på, hvor mange slægter – altså kategorier af dyr, der tæller flere beslægtede arter – det drejer sig om, og det viser sig, at siden 1500-tallet er kun 102 slægter uddøde, svarende til en halv procent af de undersøgte slægter. Omkring halvdelen er fugle og pattedyr, hvoraf de fleste forsvandt for mere end 100 år siden. 

Frem for en accelererende krise viser tallene, at tempoet i udryddelse af hele slægter faktisk er aftaget gennem de seneste 100 år. Dette adskiller sig væsentligt fra fortidens masseuddøen, hvor hele grene af slægter forsvandt på én gang.

Men …

Alligevel er det for tidligt at drage et lettelsens suk. Resultaterne aflyser ikke den krise, som vor tids natur befinder sig i. Hundredvis af arter er allerede truet eller gået tabt, og vi bør fortsat kæmpe for at registrere og bevare så mange arter som muligt. Men ifølge forskerne er det vigtigt at opretholde et ærligt billede af klodens tilstand, så urigtige overdrivelser ikke undergraver tilliden til videnskaben.

PLOS Biology, 4. september