Forskerfejden. Var Ammassalik-kulturen i Østgrønland et samfund i dyb krise eller en beundringsværdig oprindelig kultur, uforurenet af den danske kolonisering? En 100 år gammel strid trækker tråde til aktuelle debatter.
Kold luft
I flere årtier i første halvdel af 1900-tallet var Nationalmuseet og Københavns Universitet ude af stand til at samarbejde om forskning i Grønlands sprog og kultur. Den gensidige modvilje bundede i en strid mellem universitetets William Thalbitzer og museets inspektør, Thomas Thomsen. Striden blev offentligt kendt, da Thomsen i 1917 skrev en kritisk anmeldelse af Thalbitzers 700-sider store værk om Ammassalik-kulturen i Østgrønland. Kritikken var direkte og detaljeret, tonen hård. Thomsen anklagede Thalbitzer for sløseri og inkompetence.
Den primære genstand for striden var etnografiske indsamlinger foretaget i Østgrønland af Gustav Holm og andre i årene efter 1884. Her var Holm ankommet til Ammassalik, dengang med sin konebådsekspedition op langs Østgrønlands kyst. Holms ekspedition markerede begyndelsen på permanent kontakt mellem lokale inuitter og danskerne med efterfølgende etablering af en dansk koloni. Det var et samfund i dyb krise, som mødte ekspeditionen, på grund af klimasvingninger, svigtende fangst, social ustabilitet og dertil stigende isolation fra Syd- og Vestgrønland. Gustav Holm fortolkede dog situationen anderledes. Han mente nemlig at have fundet en mere oprindelig kultur, der ikke som i det øvrige Grønland var ændret – nogle mente ødelagt – under påvirkning fra Danmark.
Del: