Kønsløst liv

For 574 millioner år siden, dybt under havets overflade, opstod Jordens første dyrearter. Der vides meget lidt om dem, men forskere gætter på, at de hverken havde munde, organer eller lemmer, og at de mere lignede planter end dyr. De optog sandsynligvis næringsstoffer gennem vand, og de største kunne blive op til to meter lange.

Dyrenes ankomst startede en periode på flere millioner år med næsten ingen evolution, og nu har forskere fra University of Cambridge fundet ud af hvorfor. I et studie publiceret i Nature Ecology and Evolution, har de analyseret fossiler fra Canada ved hjælp af laserscanning, kunstig intelligens og computermodeller. Her målte de, hvordan dyrene udviklede sig, og byggede en computermodel, der simulerede, hvordan udviklingen kunne have fundet sted under andre betingelser.

Simulationen viste, at den langsomme evolution skyldtes manglen på kønnet reproduktion. Ingen af dyrearterne var i stand til at formere sig med hinanden og skabte i stedet kloner af sig selv. Betingelserne for livet dybt nede i havet var gunstige, og der var få trusler og konkurrenter, hvilket betød, at der ikke var det store behov for tilpasning. Konsekvensen var, at udviklingen gik meget langsomt, og antallet af arter forblev begrænset gennem millioner af år.

Men forholdene ændrede sig gradvist. Da livet begyndte at sprede sig fra dybhavet til lavvandede områder, blev dyrene udsat for storme, tidevand, temperatursvingninger og skiftende mængder af næringsstoffer, som skabte større konkurrence om ressourcerne og øget risiko for død. Ifølge forskerne var det netop det pres, der skulle til, for at dyrene begyndte at formere sig med hinanden. Det medførte større genetisk variation og gjorde det muligt for arterne at tilpasse sig nye levesteder og skabe nye arter. Det blev starten på en ny bølge af evolution, hvor livet på Jorden igen begyndte at udvikle sig hurtigt.

University of Cambridge, 8. juni