Hundeliv i kort snor

Det, vi troede, vi vidste

I dyreriget hænger størrelse og livslængde ofte sammen. Små dyr som mus lever typisk kun få år, mens grønlandshvaler kan blive omkring 200 år gamle. Men inden for hunderacer er det omvendt. En teori har været, at store hundekroppe belastes mere end små, og at det er årsagen til, at store hunde ofte lever færre år end små hunde.

Det, vi ved nu

Amerikanske evolutionærbiologer har undersøgt dna fra 864 hunde for at få mere viden om de store hundes kortere liv. De har især fokuseret på små kemiske markeringer på dna’et, som er med til at regulere genernes aktivitet. Markeringerne fungerer lidt som små kontakter, der hjælper med at holde styr på, hvilke gener der er tændt eller slukket. Med alderen forsvinder nogle af markeringerne, blandt andet ved de såkaldte springende gener. De kan kopiere sig selv og indsætte kopier andre steder i arvematerialet, og hvis de bliver aktive, kan de forstyrre cellernes funktion. Normalt holdes de under kontrol, blandt andet ved hjælp af de kemiske markeringer. Men forskerne fandt, at markeringerne ved de springende gener forsvandt omkring 35 procent hurtigere om året hos kæmpehunde end hos små hunde.

Men …

Det er endnu ikke bevist, at det er denne proces, der forkorter de store hundes liv. Studiet forklarer heller ikke, om de springende gener faktisk bliver mere aktive og skader dna’et, eller om forandringerne blot følger den normale aldring. Der er heller ikke svar på, hvorfor store dyr som hvaler kan blive utrolig gamle. Men forskerne har alligevel fået et lille spor, der måske på sigt kan hjælpe med at opklare gåden om hundes forskellige aldringsprocesser. Mette Juul Rasmussen

Science, 8. oktober