Kronik. Er manglen på særlige fedtstoffer grunden til, at vores hjerner bliver mindre, og mentale sygdomme galoperer frem? En ny bog vil have os til at spise mere mad fra havet.

Hjerne på skrump

Darwin sagde, at evolutionen af arterne er bestemt af to faktorer: den genetiske arv og livsbetingelserne. Gennem årene kom han til den overbevisning, at den anden faktor var den vigtigste.

I 1989 udgav de britiske forskere Michael Crawford og David Marsh en skelsættende bog, The Driving Force, hvor de bragte vores mad ind som en vigtig del af Darwins anden faktor, livsbetingelserne.