Den 20. januar 1923 kunne to af Niels Bohrs medarbejdere, ungareren George von Hevesy og hollænderen Dirk Coster, meddele, at de havde påvist et nyt grundstof med plads nr. 72 i det periodiske system. Opdagelsen var selvsagt en videnskabelig triumf for det nye institut på Blegdamsvej.

Der var dog en bagside af medaljen, nemlig den, at to franske forskere mere end et halvt år tidligere havde annonceret opdagelsen af det samme grundstof, som de kaldte celtium (symbol Ct) til ære for deres fædreland. På Bohrs institut afviste man dog den franske påstand og foreslog i stedet, at det nye grundstof burde hedde hafnium (Hf) efter Hafniae, det latinske navn for København. Faktisk blev man enige om navnet danium i stedet for hafnium, men på grund af en misforståelse optrådte hafnium i det nummer af Nature, der bragte meddelelsen om opdagelsen, og herved blev det.