Gavnlige lyspunkter

Hvad kan man gøre for at sikre, at borgere overholder de retningslinjer, som er nødvendige for at modvirke udbredelsen af coronavirus? Spørgsmålet er oplagt presserende. For det første ser vi i øjeblikket igen en stigning i antallet af smittede rundtom i verden, hvilket har ført til skærpede restriktioner for almindelig adfærd. For det andet er det klart, at brug af traditionelle metoder til retshåndhævelse – såsom at uddele bøder – ikke er tilstrækkelige, når det gælder adfærdsregulering af en hel befolknings daglige gøren og laden. Men hvad kan man så stille op for at tilskynde folk til at holde afstand, bruge mundbind, undlade at hamstre eller at holde sig inden døre i de lande, hvor der nu igen indføres udgangsforbud?

For at kaste nyt lys over det spørgsmål har et hold adfærdsforskere fra Singapore og Kina taget nye midler i brug. Forskerne har brugt kunstig intelligens til at analysere store datamængder om forhold, der kan påvirke folks etiske og uetiske adfærd. Deres resultat, som netop er publiceret i tidsskriftet Psychological Science, har peget på en enkelt afgørende mekanisme, nemlig vigtigheden af at indgyde folk optimisme.

Ideen bag studiet udspringer af, at man i dag har ganske omfattende mængder data om folks syn på og tilbøjelighed til at handle etisk eller uetisk. Omkring 350.000 individer fordelt på 98 lande har gennem tiden svaret på hundredvis af spørgsmål i interviews gennemført af forskere i den såkaldte World Values Survey. For at kunne analysere de mange millioner svar benyttede forskerne sig af kunstig intelligens (et såkaldt dybt neuralt netværk) til at søge efter forhold, der er af betydning for folks etiske adfærd. Efter et omfattende menageri med at rense data, og ikke mindst at udvikle og træne systemet, nåede de frem til det svar, at der var en klar sammenhæng mellem det at have et lyst syn på fremtiden og folks tilbøjelighed til at handle etisk.

Det er velkendt inden for andre videnskabelige forskningsområder, at man kan benytte kunstig intelligens til analyse af store datamængder for at generere nye hypoteser. Inden for studiet af etisk adfærd er den slags metoder dog helt nye. Spørgsmålet for forskerne var nu, om det svar om optimismens betydning, som deres system havde leveret, ville kunne gives yderligere belæg. Samt om det ville kunne relateres mere direkte til folks adfærd i forbindelse med overholdelse af retningslinjer mod COVID-19.

Forskerne iværksatte nu et helt traditionelt moralpsykologisk studie. Pointen var ikke blot at undersøge, om der er en sammenhæng mellem optimisme og etisk adfærd – hvilket jo i sig selv ikke viser noget om, hvad der er årsag til hvad – men at prøve at klargøre, om man ved at manipulere graden af optimisme i folk kunne spore ændringer i deres etiske vurderinger.

Til det formål rekrutterede forskerne 294 forsøgspersoner, der alle var amerikanske statsborgere. I den første del af eksperimentet blev deltagerne inddelt i to grupper. Den ene gruppe blev nu præsenteret for materiale, der var designet til at påvirke dem i optimistisk retning. De læste således oplysninger om, at det videnskabeligt set var rimeligt at antage, at man ville have en vaccine klar inden for seks måneder, samt at man på grund af de iværksatte foranstaltninger måtte forvente et fald i antallet af nye smittede i den kommende tid. Deltagerne i den anden gruppe blev derimod ledt i langt mere pessimistisk retning. De fik at vide, at udviklingen af en vaccine måtte forventes at have meget lange udsigter. Samt at der på længere sigt kunne forventes store stigninger i antallet af nye smittetilfælde.

Herefter kom så eksperimentets anden del. Alle deltagere blev nu bedt om at tage stilling til en række spørgsmål af etisk tilsnit. De blev for eksempel spurgt, om de anså det for acceptabelt at gå udenfor for at trække lidt frisk luft, selvom der var udgangsforbud; om det var acceptabelt at hamstre ansigtsmasker og håndsprit, hvis der skulle opstå en mangelsituation; og om det var acceptabelt at samle venner i selskabeligt lag, selvom det var i modstrid med retningslinjer for social afstand. Alle spørgsmål skulle besvares på en gradueret skala, der som yderpunkter havde tilkendegivelse af en høj grad af enighed og en høj grad af uenighed. Spørgsmålet var, om den indledende manipulation af deltagernes optimisme ville kunne spores i svarene.

Det viste sig at være tilfældet. Da forskerne analyserede besvarelserne, viste det sig, at de deltagere, der først var blevet påvirket i optimistisk retning, fandt det langt mindre acceptabelt at hamstre og bryde udgangsforbud og afstandsregler end de deltagere, der var blevet manipuleret i pessimistisk retning. Den hypotese, som forskerne altså først havde nået ved at analysere den store datamængde via kunstig intelligens, blev altså nu bekræftet i deres eksperiment.

Hvis de anførte resultater viser sig at holde vand, er de naturligvis vigtige, når vi som nu står i en situation, hvor udviklingen af pandemien i altovervejende grad afhænger af, hvordan vi som borgere opfører os. Som forskerne bag forsøget selv foreslår, kan det være vigtigt for staten ikke kun at pointere betydningen af, at adfærdsregler overholdes, men også løbende at understrege de lyspunkter, der måtte være. Det kunne for eksempel være at fremhæve de tilfælde, hvor det lykkes at bremse smitteudvikling, eller at fortælle om nye fremskridt i udviklingen af behandling og vaccine.

Måske man også på individuelt niveau kunne gøre det til en vane at have fokus på de lyspunkter, der trods alt er, i en ellers trist tid.