Gåden om det ældste København 

Ny forskning afslører, hvordan kystlinjen så ud, da København blev grundlagt, og løser dermed en af gåderne om hovedstadens oprindelse.

Over tusind måleresultater fra området omkring Rådhuspladsen er blevet samlet, så man for første gang kan lave en model af landskabet, da byen opstod for omkring tusind år siden. Modellen afslører, hvorfor byen kom til at ligge, hvor den ligger, og hvorfor den har den struktur, vi følger i dag.

Det er helt ny viden, som Weekendavisen kan offentliggøre som de første. Modellen og tolkningen er resultatet af et samarbejde mellem Københavns Museum og den rådgivende ingeniørvirksomhed Geo.

Man har længe vidst, at den første befæstning i byen var en hesteskoformet vold, der indhegnede området fra nutidens Mikkel Bryggers Gade og ned mod Nytorv i det indre København. Den havde form omtrent som et U, der står på hovedet, og den havde åbningen ud mod havnen.

Derfor var det en stor overraskelse, da arkæologer fra 2011 og frem kunne udgrave en hidtil ukendt bebyggelse, som lå tværs hen over nutidens rådhusplads og var endnu ældre end volden.

Fra midten af 1000-tallet lå en by, som strakte sig fra dagens Gammeltorv, mod vest langs Vestergade og videre hen over Rådhuspladsen, over H.C. Andersens Boulevard og eventuelt lidt op ad Jernbanegade. Byen var samlet omkring en bygade, der omtrent fulgte nutidens cykelsti, og den var stor nok til at have en kirke med kirkegård.

Denne ældste bebyggelse havde værksteder med livligt smedearbejde og andre håndværk, men der var også husdyr, og den bar præg af at være en fødevareproducerende landsby. Den kombination så man sjældent på den tid, og det var heller ikke almindeligt, at der lå bebyggelser så tæt på åbent vand, fortæller arkæolog Hanna Dahlström fra Københavns Museum. Hun er forfatter til bogen Byen bliver til om det ældste København og bemærker, at bebyggelsen er usædvanlig:

»København er svær at sammenligne med andre bebyggelser. Tidligere handelsbyer lå gerne længere inde i landet, oppe ad åer eller lignende, ikke lige ved kysten. Så byen er noget nyt.«

Hesteskovolden kom først til, efter at denne by havde eksisteret i mindst 50 år. Volden strejfede den eksisterende bebyggelse, men trak længere mod øst og længere ned mod vandet. Der blev også bygget en ny kirke lige uden for volden, dér hvor Sportmaster i dag ligger på Strøget. Den kirke var viet til Sankt Clemens og var i brug helt op til reformationen i 1500-tallet.

»Den nye vold skubbede byens centrum østpå, mens Rådhuspladsbyen blev lidt mere perifer,« fortæller arkæolog Niels Henrik Andreasen fra Københavns Museum, der er leder af projektet.

Spørgsmålet er så: Hvorfor anlagde en magthaver hesteskovolden omkring år 1100, sådan at den ikke omfattede den eksisterende by og dens kirke?

Mindre gravearbejde

Samarbejdet mellem Geo og Københavns Museum har resulteret i talrige målinger af jordlagene i det indre København og kombineret dem med oplysninger fra museets egne udgravninger. Desuden har de systematisk registreret resultaterne fra gamle arkæologiske udgravninger så langt tilbage som 1800-tallet, og de oplysninger er ikke tidligere blevet gennemgået samlet.

I alt har de registreret 1.090 målepunkter og sat dem sammen til en model, der beskriver hele kystlandskabet. Resultatet er, at de nu kan tegne et forholdsvis detaljeret kort over Københavns kystlinje, som den så ud for godt 1.000 år siden. Og her finder vi forklaringen på hesteskovoldens placering.

Kystlinjen løb i grove træk fra sydvest mod nordøst, omtrent parallelt med nutidens Løngangsstræde og Vandkunsten. Men den nye undersøgelse viser, at der gik to små vige ind i landet fra denne kystlinje. Den ene gik op til Farvergade ud for Mikkel Bryggers Gade, og den anden løb lige inden Rådhusstræde op mod Nytorv. Det vil sige, at området omkring Gåsegade mellem Farvergade og Vandkunsten nærmest stak ud som en lille halvø.

Dermed giver placeringen af hesteskovolden pludselig mening: Den blev lagt, så den startede ved den ene vig, slog sit sving ind i landet, omkransede to hektar og sluttede ved den anden vig.

»Man har haft et ønske om at lave en befæstning, og med vigene skulle man grave mindre voldgrav for at indramme et større område,« siger Niels Henrik Andreasen.

Halvøen mellem vigene spillede formodentlig også en rolle, siger Hanna Dahlström:

»Den er et godt møde mellem land og hav. Her kan man forestille sig, at skibene har lagt ind.«

Fra Absalon til S-togsnet

Det var altså de to små strandvige, der kom til at forme Københavns og hovedstadsområdets struktur – i mange flere år, end nogen kunne have forestillet sig dengang.

Da Absalon i 1167 overtog magten i byen, som blev kaldt Havn eller Købmændenes Havn på hans tid, planlagde han en ny befæstning. Den blev virkeliggjort af hans umiddelbare efterfølgere i cirka år 1210, og den tog nærmest hesteskovolden som sin vestlige grænse.

Derudover indkapslede den næsten alt det, der blev Københavns middelalderby, området mellem nutidens Kongens Nytorv, Nørreport og altså befæstningen op mod Sportmaster. Men den omfattede ikke den første bebyggelse på Rådhuspladsen.

Den store middelaldervold med sine porte mod vest, nord og syd blev udgangspunkt for byens fremtidige udvikling. De veje, der gik ud af Nørreport og Vesterport, blev senere til brogaderne og til brokvartererne. Østerport blev af Christian 4. rykket fra Kongens Nytorv og op til Østerport Station, men tilsammen blev portenes udfaldsveje det grundlæggende mønster i hele hovedstadsområdets infrastruktur. Da voldene blev opgivet sidst i 1800-tallet, fulgte brokvartererne stadig mønstret. Da S-togsnettet blev åbnet i 1934, fulgte det mønstret, og da Fingerplanen blev gennemført i 1950erne, var fingrene en fortsættelse af byportenes veje og deres forgreninger.

Så i dag bevæger halvanden million mennesker sig dagligt rundt i et mønster, hvis kerne er hesteskovolden fra omkring år 1100.

»Det er lærerigt at se, at mange ting ikke er forudbestemt, men bygger på tilfældigheder og en mængde beslutninger oven på hinanden.« siger Hanna Dahlström. »Man kunne ikke forudsige, at den lille by skulle blive hovedstad. Den var jo langt mindre end Roskilde, Lund, Viborg, Ribe og de andre byer i 1000-tallet. Men vi kan se, at byen altid har tiltrukket sig magtens opmærksomhed. Når bebyggelsen på Rådhuspladsen ikke blev prioriteret, skyldes det muligvis en magtkamp mellem en tidligere magthaver, som stod bag den første by og kirke, og så en ny, konkurrerende magthaver, der anlagde hesteskovolden og byggede Sankt Clemenskirken. Det kan godt have været kongemagten, der stod bag.«

Niels Henrik Andreasen tilføjer:

»Vi har nu en tese, som vi kan prøve af i fremtidige udgravninger. Det er også fascinerende, at hesteskovolden er første gang, vi ser, at menneskene omformer landskabet. Det er det første store byggeri i området, og det slog tonen an for alt det, som kom til senere.«

Det, som kom til senere, går lige fra Absalons Borg på Slotsholmen under nutidens Christiansborg og over mure og volde til opfyldninger, så den oprindelige kystlinje for længst er borte. Christianshavn, Holmen, Islands Brygge, Syd- og Nordhavn og Lynetteholmen er alle resultater af den udvikling, der startede med, at en stormand eller konge beordrede en vold bygget for 1.000 år siden.